Ansigtscreme til mænd – ansigtspleje til mænd by Men’s Room

Før i tiden har hudpleje primært været kvinders territorium, og ansigtspleje til mænd har måske været en smule tabu. Men der er ingen grund til at føle dig på fremmed grund, fordi du som mand ønsker at passe på din hud, og hos Men’s Room oplever vi da også en stigende efterspørgsel på god, målrettet behandling og ansigtspleje til mænd.

Men hvorfor bør du prioritere ansigtsplejen? Og hvordan plejer du din hud i ansigtet bedst? Det kan du blive klogere på i dette indlæg.

Derfor er ansigtspleje til mænd vigtigt

Maskuline hormoner, barbering, UV-stråling fra solen, skærmstråling og alder sætter sine spor på huden i ansigtet, som måske i ungdommen kan have mange urenheder men  efterhånden bliver tør, rynket, rød og irriteret, og porerne udvides. Derfor kan det også godt betale sig at huske ansigtsplejen, hvis du ønsker at bevare en sund, pæn og stærk hud.

Du tænker måske, at du stadig er ung, og at rynker er et problem, der ligger mange år ude i fremtiden. Men allerede fra 25-årsalderen begynder huden at ældes. Der er altså ingen grund til at udskyde hudpleje, til du bliver gammel.
 

Sådan plejer du bedst huden i ansigtet

Der er mange ting, du selv kan gøre for at forebygge tørhed, rynker, tydelige porer og rødme i ansigtet. Barberer du dig dagligt med en skraber, kan du for eksempel sørge for altid at vaske ansigtet grundigt inden barbering for at mindske rødme og irritation. Undlad også at bruge aftershave, barbersprit og andre produkter med alkohol – det udtørrer huden.

Giv ikke mindst din hud masser af fugt med en ansigtscreme til mænd – både efter barberingerne, men også morgen og aften, hvor du med fordel også kan rense dit ansigt for at fjerne fedtstoffer.

Glem ikke at vælge hudplejeprodukter, der passer til din hudtype for optimal pleje. Har du spørgsmål om ansigtspleje og ansigtscreme til mænd, er du altid velkommen til at kontakte eller besøge Men’s Room på H.C. Andersens Boulevard for at få  professionel hudpleje til mænd.